Sanser
Koens adfærd er i høj grad betinget af dens sanser.
Koens ører kan bevæge sig. Køerne hører som os, men har svært ved at høre, hvorfra lyden kommer. Uventede lyde gør let køer nervøse.
Koens øjne sidder på hver sin side af hovedet. Koen har derfor et meget stort synsfelt. Dens lugtesans bruges, når den søger føde og ved social kommunikation.
Koen har en god smagssans. Den spiser helst surt og sødt foder.

Flokdyr
Koen er et flokdyr, den vil helst gå sammen med andre køer. Hvis flokken ikke er større end 70 køer, kan den kende alle de andre. I en større flok kan der godt opstå uro.

Rangorden
I flokken er der nogle køer, der bestemmer mere end andre. Det er koens styrke, vægt og alder, der afgør dens rang. En ældre ko, der er stor og stærk bestemmer tit i flokken. Hvis tyren går sammen med køerne, bestemmer den. Hvis køerne skal afgøre, hvem der bestemmer, slås de, ved at støde hovederne mod hinanden. Hvis de er uenige, truer de hinanden med sænket hoved, mens de skraber i jorden med forbenene.

Brøler
En ko kan brøle i forskellige situationer. Det kan være, fordi den er i brunst, eller fordi der sker noget uventet eller den bliver utålmodig. Den kan f.eks. finde på at brøle, hvis den synes, at det er for længe siden, den er blevet malket eller fodret. Hvis en ko bliver urolig for et eller andet, kan den også brøle for at advare de andre køer.

Hudpleje
Koen bruger næsten en time om dagen til at slikke sig selv eller hinanden. Den får på denne måde renset hud og hår, og samtidig bliver rangordenen opretholdt, når køerne slikker hinanden.
Koen gnubber sig også op af stolper. Landmanden kan også sætte børster m.v. op til køerne. Så kan de klø sig på dem.

Nysgerrig
Koen er meget nysgerrig – og det gælder især unge køer.
De udspiler næseborene og har ørerne rettet fremad, når de undersøger noget.

Venlig
Koen er meget venlig. Hvis den strækker hals og mule frem og lægger ørerne bagud, er det fordi, den er i godt humør.