Slagter

Slagter

Kødet, som vi sælger i gårdbutikken, bliver slagtet i Herlufmagle hos Mogens Nielsen. Herlufmagle kreaturslagteri står for afhentningen, og slagtningen. Dyret sendes herefter til Boeslunde Røgeri v/Benno, som står for modningen, partering, indpakning og indfrysning.

Det er også Benno som har stået for fremstilling af vores pølser, spegepølser og leverpostej.

Der er ikke ret mange slagtere, som parterer dyr til gårdbutikker. Der kræves særlig mærkning af kødet til gårdbutikker, hvilket der ikke er mange slagtere der tilbyder.

Se mere om Boeslunde Røgeri på deres hjemmeside.

Hvis du vælger at købe et 1/4 dyr, så benytter vi også Herlufmagle Kreaturslagteri,.Når du køber et 1/4 dyr, så skal det afhentes i Herlufmagle. Du har mulighed for at være der når slagter Johannes parterer dyret, eller få udleveret kødet i poser med sedler på, så du kan se, hvad der er hvad.

Prisen for en 1/4 er beregnet “på krogen”, hvilket betyder at det er vægten ved slagtningen. Under modningen og parteringen reduceres vægten. Læs mere under butikken/salg af 1/4.

Læs mere om selve slagtningen under vores dyr/slagtning, hvor Landbrug og fødevare beskriver slagtningens forløb i al almindelighed.