— AFLYST – AFLYST – AFLYST – AFLYST — Vi lukker køerne med deres kalve ud:

— AFLYST – AFLYST – AFLYST – AFLYST — Vi lukker køerne med deres kalve ud:

Vi føler, at vi desværre er nødsaget til at aflyse vores arrangement med ud lukning af vores køer med deres kalve. Køerne skal selvfølgelig ikke snydet, så de bliver lukket ud, og vi lover at optage det på video og uploade det her på hjemmesiden og på facebook siden.

Søndag den 26. april 2020 kl. 12.00

Bliv klogere på det kød du spiser, eller bare kend dit kød. Vores dyr er meget tillidsfulde, da vi snakker med dem hver dag. Vi mener at dyr der har haft et godt liv, smager bedre. Vi har dyrevelfærd i højsæde. Har du spørgsmål, så kom endelig, vi vil med glæde svare på jeres spørgsmål, hvis altså vi kan.

Tag din nabo/børn/svigermor/onkel/kollega med eller kom alene og se vores 14 Hereford køer danse. Før kl. 12.00, er der mulighed for at se de forventningsfulde køer i stalden.

Gårdbutikken er åben med salg af kvalitets oksekød af egen avl. Vi har kødstykker til grillen, til simreretter, til gryderetter, til ovnen mm. Derudover har vi bag-selv leverpostej, pølser og spegepølser. Vi giver 10% i dagens anledning.

Der vil være mulighed for køb af grillede pølser fra gårdbutikken med tilbehør og drikkevarer.

Glædelig jul og godt nytår

Glædelig jul og godt nytår

Her fra Enemærkegaards Hereford skal der lyde en glædelig jul, samt et godt nytår til gårdens mange besøgende, vores venner og familie. Vi vil se frem til at se jer alle i det nye år.

Efterårsskuet 2019

Efterårsskuet 2019

Vel hjemme efter en dejlig weekend i Andelslandsbyen, hvor vi har været til Efterårsskue med Herefordforeningen.

Vi havde vores nye avlstyr, Odin med, og han blev nr. 2 i sit hold, samt reserve kalve championat. Derudover havde vi 2 kvier med og samlet blev de nr.2 i bedste besætning. Hver for sig, blev de nr. 2 og 3 i samme hold. 2 dyr i samme hold betyder, at far og datter må begge i ringen, og med deres egen lille konkurrence. Denne gang vandt faderen :-).

Det bedste ved weekenden er altid det gode selskab med andre Hereford avlere.

 

Se flere billeder fra træning, forberedelse og selve dyrskuet her

Høstmarked i Sorø

Høstmarked i Sorø

Lørdag var vi på Storgade med vores lille fryser. Der var høstmarked i byen og Storgade var lukket af. Vi fik uddelt rigtig mange smagsprøver af spegepølse, delt en masse foldere ud, talt med mange glade mennesker – og solgt lid kød. Alt ialt en dejlig dag.