Så er vi hjemme igen efter et dejligt dyrskue i Roskilde.
Vi havde 3 dyr med. En kvie og 2 ungtyre, hvoraf den ene var en Grauvieh. Kvien og Grauvieh tyren fik begge 23 point, mens Hereford tyren fik 22 point. Hereford tyren kom direkte op til Helsingør hos Peter Beier, hvor han skal være foldtyr for en flok “damer”
Vejret startede med regn natten til fredag og om morgenen. Da skuet åbnede blev vejret godt, og det var det så hele dyrskuet. Et helt igennem godt dyrskuevejr, ikke for varmt, ikke for koldt og ingen regn.
Så kom dagen, hvor køerne lukkes ud. Det var en rigtig god dag for os, og helt sikkert en helt perfekt dag for køerne.
De første besøgende kom lidt over 10, så der var god tid til at hilse på køerne i stalden. Natascha og Benny var klar til at svare på de spørgsmål de besøgende eventuelt havde. Der var mulighed for at prøve at sidde i en traktor, gravemaskine eller minilæsser. Der var et skilt, hvor man kunne se, hvad de forskellige køer og kalve hedder og så var der FunFacts om køer, som for eksempel, hvor lang til tager det en ko at rejse sig?.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, så man havde også mulighed for at nyde vejret i haven.
Kl. 12.00 åbnede Benny så lågen, og alle køer og kvier løb glædestrålende ud. Kalvene havde ikke prøvet det før, så de var lidt tilbageholdende. Vi var forberedte, så vi fik dem “skubbet” ud, og det varede ikke længe, før kalvene elskede deres nye tilværelse.
Da køerne var lukket ud, var der mulighed for at købe en pølse og nyde den i haven, handle i gårdbutikken eller blot at tage en kop kaffe med en småkage til.
Efter vores vurdering, var der ca 450 besøgende, tusind tak for besøget til jer alle. Vi håber I havde en god oplevelse. Vi nåede desværre ikke at tale med jer alle. I er altid velkomne til at komme forbi en anden dag og se køerne, og stille alle de spørgsmål I har lyst til.
Denne dag, kan kun lykkedes, fordi vores børn, svigerbørn og andre hjælpere troligt stiller op. Tusind tak for det.
Bliv klogere på det kød du spiser, eller bare kend dit kød. Vores dyr er meget tillidsfulde, da vi snakker med dem hver dag. Vi mener at dyr der har haft et godt liv, smager bedre. Vi har dyrevelfærd i højsæde. Har du spørgsmål, så kom endelig, vi vil med glæde svare på jeres spørgsmål, hvis altså vi kan.
Tag din nabo/børn/svigermor/onkel/kollega med eller kom alene og se vores 14 Hereford køer danse. Før kl. 12, er der mulighed for at se de forventningsfulde køer i stalden.
Gårdbutikken er åben med salg af kvalitets oksekød af egen avl. Vi har kødstykker til grillen, til simreretter, til gryderetter, til oven mm. Derudover har vi bag-selv leverpostej, pølser og spegepølser. Vi giver 10% i dagens anledning.
Der vil være mulighed for køb af grillede pølser fra gårdbutikken med tilbehør og drikkevarer.
Sæt huen på koen, lørdag den 15/12 kl. 9:00-12:00 og tag dit julebillede. Vi går i stalden og hilser på dyrene, og så vil der være kaffe på kanden. Ses vi?
I dag blev kalvene vejet. Som aktiv avlsbesætning skal dyrene vejes ved 200 dagen og ved 365 dagen. Natascha var hjemme for at hjælpe, og på 2½ timer fik vi stillet op, vejet og pillet ned igen – incl. kaffepause.
Otilia og Olympia er 2 kvier, som Tanja og Jess har købt af os. De blev hentet den 21/10-18, 7 mdr. gamle. Vi vidste, at de var rolige og de var også gjort grimevant, så vi synes, vi godt kunne være det salg bekendt.
Prøv så lige at se, hvordan tøserne har det i dag, efter blot 14 dage hos Jess og sønnen Micas på 10….